AB Tennis

Prominent besøg i AB-Hallen- ATP-Spiller...

28. marts 2018
Prominent besøg i AB-Hallen -
ATP-Spiller viste klassespil og førte Øresund til 5-1-sejr !

Playoff-kampen AB-Øresund fredag den 23/3-18 i AB-Hallen var noget af et tilløbsstykke. Det var rygtedes, at Carl Bergmann "Calle" ville stille op på førstesinglen mod ABs formstærke Kasper Dyrvig Carlsson, hvilket også viste sig at blive til virkelighed.

Imidlertid ville banekapaciteten at doublerne igangsattes først, og her skulle ABs pt uomstvisteligt, ubestridte, ubesejrede og uhyggelige doublekonstellation, Kasper/Ulrik i ilden mod storfavoritterne fra Øresund, som lagde ud i et tempo, som vidnede om førnævnte spillers fortid som ATP-spiller for Sverige. Det var kun en gang imellem, at de lokale helte fra AB kom ind med nogle esser og returneringer, der kunne give points - det var Calle Anka&Co, der sad på kampen fra start til slut, og ikke meget bedre stod det til i andendoublen, hvor Øresund stillede med to flerfoldige danmarksmestre. Der applauderedes flittigt af de mange flotte dueller, så tilskuerne fik, hvad de ville have, men intet kunne rokke ved kendsgerningerne og den skæbnesvangre tendens der tydeligt tegnede sig for AB, altså : 0-2 før singlerne skulle sættes i gang !

Så kom braget : 1.singlen, hvor Kasper gik uimponeret og køligt til værks mod svenskeren, der ikke var den eneste på Centre Court med et svenskklingende navn. Han satte pres på som aldrig før, og vidste, at skulle han have en chance, så skulle der presses hårdt og først ! Det blev den uomtvisteligt, mest seværdige kamp på ABs anlæg i to årtier - masser af dueller på elitedivisionsniveau og masser af vundne points til AB'eren og to fornemme gevinster i form af partier mod det atletiske og toptrimmende svenske tennis-Es 16 16 !

Af de øvrige singler var det kun Ulrik Grage, der vandt (60 61), og dermed reddede ABs ære i 1-5-nederlaget ;o)

Men flot (og højest overraskende), at John kunne få den tidligere danmarksmester, Henrik K. Christensen ud i tiebreak i andet sæt !

Tillykke med sejren til Øresund !


Nyheder
21.9.18
Unge
Sommer-Tennis-Tirsdag 18/9
Kalender
23.9.18
Tennis Ledelse
Finalespil
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Unge
Sommer-Tennis-Tirsdag

© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd